Stime på syv kampe uden nederlag sluttede i Hasle

Hasle Boldklub er det hold vi har haft flest opgør mod i de 6 sæsoner vi efterhånden har spillet, og de seneste 4 sæsoner er det blevet til 8 sejre i træk. Den stime blev på pinlig vis afsluttet med nederlag på 3-2, hvor vi kun i glimt spillede op til niveau. Det pinlige var ikke så meget at spillet ikke fungerede optimalt på noget tidspunkt i kampen, men derimod måden vi tacklede modgangen på mentalt. Vi var bagud stort set hele kampen, og frustrationerne fik frit spil i form af interne diskutioner og til tider direkte negative kommentarer. Med andre ord en kamp vi gør bedst i hurtigt at glemme.

 

1. halvleg

 

Indledningen på kampen var meget lige. Hasle gjorde sig farlige med lange bolde hen over det lidt tunge midterforsvar til de hurtige angribere, men da de langt de fleste gange løb i offside var det så som så med chancerne. Nogle enkelte blev det dog til i indledningen, men Jesper "Smørhånd" Kjærskov viste høj klasse i flere situationer og fik afværget i samarbejde med forsvaret.

 

MÅL! 1-0

Specielt vores venstreside havde svært ved at skaffe sig af med bolden, da Hasle var gode til at presse os i opspillet. Tre gange på mindre end 3 minutter blev bolden spillet den gale vej og lige i fødderne på en Hasle angriber, og 3. gang gik det galt. Efter to gange tidligere at have afværget chancerne skabt fra venstrekanten, var der ikke ikke noget at stille op 3. gang, hvor Hasle sikkert bragte sig foran 1-0.

 

I den anden ende havde vi haft en god portion chancer, skabt delvist på godt opspil over kanterne, hvor specielt højrekanten med Jesper "Mini" Olesen, Simon Schiølin og Morten Bang var en evig trussel mod forsvaret, og på præcise stikninger i dybden til Bang og Jakob Hansen. Desværre manglede skarpheden i de afgørende situationer, og specielt Hansen havde en af de kampe han nok helst vil glemme. Intet lykkedes for han i aften.

 

MÅL! 1-1

Efter 15 minutters spil fik vi endelig puttet bolden i nettet. Søren Andersen fandt Bang med en dyb stikning, og helt fri med målmanden svigtede Bang's venstreben ikke og han kunne sikkert bringe balance på måltavlen.

 

Kort efter scoringen var vi tæt på at komme foran, men et lob over målmanden fra Bang ramte overliggeren, og riposten fik "Mini" sparket lige på målmanden som var kommet på plads igen.

 

2. halvleg

 

Vi fik en rigtig skidt start på 2. halvleg. Selvom vi havde fået vinden i ryggen, så havde vi nærmest ikke bolden på Hasles banehalvdel de første 5 minutter af halvlegen.

 

MÅL! 2-1

Hasle fortsatte med at presse vores opspil højt oppe på banen, og vi løb hurtigt tør for spilmuligheder da bevægelsen fra medspillerne faldt drastisk fra starten af halvlegen. Efter blot 2 minutters spil blev vi fanget i en omstilling og hjemmeholdet kom igen foran.

 

Det tog os noget tid at finde løsninger på Hasles pres i 2. halvleg, men stille og roligt begyndte vi at finde plads over kanterne igen, og vi kom længere frem på banen. Efter godt 10 minutters spil af halvlegen, blev Hasle en mand i undertal da et gult kort blev givet for et frispark på Bang. Det skulle have været startskuddet til et offensivt pres for at få udligningen, men i stedet begyndte vi igen at smide bolden væk alt for nemt.

 

I denne fase skiftede den indbyrdes tone også til det værre. Der blev diskuteret og skældt ud i stedet for at koncentrere sig om at få bolden op ad banen så vi kunne få udlignet. Moralen faldt gradvist, og der var flere der til tider slog op i banen.

 

MÅL! 3-1

Til trods for at vi var en mand i overtal, og kun bagud med et enkelt mål, så var omstændighederne omkring den tredje scoring fra Hasle et meget billede på et hold der virkede modløst. Et hjørnespark blev overplaceret mod bageste stolpe, hvor en Hasle angriber fangede bolden på kanten af feltet. Han fik fik lagt bolden tilbage i feltet, hvor alle medspillere på nær én var løbet ud af feltet, men selv med fire forsvarer i feltet sammen med ham, lykkedes det ham at få en fri header, som trods manglende fart sneg sig i nettet bag "Smørhånd". De fire forsvarspillere valgte at kigge fodbold i stedet for at jagte bolden, hvorfor Haslespilleren ikke var presset i afslutningen.

 

MÅL! 3-2

Fem minutter efter scoringen fik vi igen reduceret. Igen var det Bang der var i afslutterens rolle, men den chancegivende aflevering kom denne gang fra Kasper Drachmann. Bang afsluttede køligt ind over målmanden fra kanten af feltet, og han bragte os inden for et mål af Hasle igen med sin 20. sæsonscoring.

 

Trods ihærdige forsøg på at presse en udligning ind, så var manglede der moral på grund af den dårlige tone der havde sneget sig ind på banen. Det var derfor også en flok skuffede Oldboys der måtte erkende at vi langt fra havde "ramt dagen" og kun i glimt vist spil på det niveau vi normalt ser fra holdet.

 

At skuffelsen var stor kunne mærkes i omklædningsrummet efter kampen, som aldrig sjældent har haft så afdæmpet atmosfære, og i særdeleshed sjældent er set tømt så hurtigt. Der er en del at arbejde med frem mod de sidste 3 kampe i sæsonen, hvor modstanden bliver hårdere end den var i aften mod Hasle.

 

Efter kampen blev Morten Bang belønnet for sine to scoringer, da han blev kåret til Man of the Match af holdkammeraterne med 4 stemmer. De øvrige stemmer blev fordelt på "Mini" og Drachmann med 3 hver, Søren A. med 2, mens "Smørhånd", Simon og "Store" fik 1 stemme hver.

 

Holdet mod Hasle:

"Smørhånd" - "Mik Mak", Schiølin, "Stam", "Store" - "Usche", "Mini", Drachmann, Søren A. - Bang, Hansen - Subs: Rafn, "Ball", Hvass  

 

 

Sponsorer
Lej en pølsevogn
Din Tøjmand - Claus Hvass

Copyright 2012  /  Danmarks Mest Velgørende Oldboys  /  kontakt@fodboldtilforskel.dk  /  Bliv sponsor