Viljen og attituden var den afgørende forskel da vi onsdag
aften sikrede os den tredje hjemmesejr i træk denne
sæson.
1. halvleg;
MÅL! 1-0
En taktisk ændring med en mere offensiv 3-5-2 opstilling gav
hurtig pote efter bare 5 min. hvor topscorer Morten Bang,
efter fornemt oplæg fra Jacob Hansen, elegant helflugtede bolden i
mål til 1-0.
MÅL! 2-0
I denne periode sad vi solidt på spillet. Midtbanen
erobrede mange bolde højt oppe på banen og blot et kvarter inde i
kampen udbyggede Kristian "KD" Drachmann føringen til 2-0, efter et
godt dybdeløb på en god lang bold fra Simon Schiølin.
Resten af halvlegen bølgede spillet lidt frem og tilbage med et
par løse chancer i begge ender.
2. halvleg:
Kvaliteten dalede lidt i anden halvleg, men vi var
stadigvæk toneangivende og stod for langt de fleste
afslutninger. Specielt topscorer Morten Bang havde en håndfuld
store chancer, men effektiviteten manglede og de mange afslutninger
resulterede ikke i flere mål fra hjemmeholdet.
Sejren kom dog aldrig i fare og vi fik revancheret sidste
uges dårlige indsats og er nu tilbage i top 5 i rækken. Efter
kampen blev Kristian Drachmann kåret som kampens spiller med 4
stemmer efter en god løbeindsats på midtbanen, men generelt god
indsats fra hele holdet, der bl.a. bød på målmand Henrik Pilgaards
første clean sheet i 3 år, og bare det andet i hans
Oldboys-karriere. De øvrige stemmer fordelte sig på Christian
Hansen og Søren Andersen (3 hver), "Jaap Stam" og "Usche" (2
hver) mens Kasper Drachmann fik 1 stemme.
Holdet mod Posten:
Pilgaard, "Jaap Stam", Schiølin, C. Hansen, Lybye, Andersen,
"KD", Drachmann, Mini, J. Hansen, Bang - Subs: "Usche", "Ball",
"Mik Mak"