Forud for kampen imod Aarhus 1900 havde vi endnu ikke
præsteret at få et eneste point på udebane i år og holdet var
derfor opsat på at hive point med hjem fra banerne ved
Langenæs.
1. halvleg
MÅL! 0-1
Kampen, der blev afviklet i et vejr der mest mindede om en kold
og stormfuld efterårsdag, startede dog også lovende. Allerede efter
godt 5 minutters spil kom vi foran 1-0. Med en lang bold
fra Søren A lykkedes det Morten Bang at få frit løb ned mod mål.
Aarhus 1900 måtte tage ulovlige midler i brug for at
stoppe den hurtige politimand og Jesper Lybye scorede sikkert på
det efterfølgende straffespark.
Umiddelbart efter havde vi endnu to gode chancer mod mål,
men langsomt begyndte hjemmeholdet at få overtaget i spil og
chancer. Efter godt 20 min. måtte den vikariende målmand, Nicolai
Lüdeking, ud i fuld længde for at afværge en udligning. Nicolai der
fik comeback efter mange års fravær blev endnu engang
redningsmanden, da han 5 min. senere tog en friløber på et
hurtig kontraangreb fra hjemmeholdet.
MÅL! 1-1 og 2-1
Herefter slap kræfterne dog op og med to hurtige scoringer inden
pausen lykkedes det desværre Aarhus 1900 at vende kampen og de
kunne derfor gå til pausen med en 2-1 føring.
2. halvleg
I anden halvleg prøvede vi igen at vende kampen men uden
held. Der kom der aldrig rigtig flow i spillet. Vi halsede
lidt efter, kom ikke konsekvent nok ind i nærkampene og manglede
den sidste skarphed i vores driblinger og afleveringer.
MÅL! 3-1
Det var derfor naturligt at hjemmeholdet efter en nem
bolderobring højt oppe på banen kom foran 3-1. Et kvarter før
slutfløjtet fik Jacob Hansen en friløber mod mål, men desværre
prællede afslutningen af på indersiden af stolpen nær krydset og
den sidste tro på at vi kunne vende kampen forduftede.
MÅL! 4-1
I slutminutterne øgede Aarhus 1900 føringen til slutresultatet
4-1 og vores tredje nederlag i træk på udebane var en
kendsgerning.
Status efter forårssæonen 6 kampe er derfor nu 3 hjemmesejre og 3
udebanenederlag, hvilket meget
betegnende beskriver en forårssæson, hvor der har
været alt for store udsving i vores præstationer ude kontra
hjemme. Det kan der selvfølgelig være mange grunde til,
men manglende vilje og effektivitet er nogle af grundene,
men et godt eksempel kan også være at vi i onsdagens kamp for
sjette gang af seks mulige stillede op med et nyt
midterforsvar og den tredje målmand. Ikke lige et godt
udgangspunkt for at sikre stabilitet.
Det skal dog siges at forsvaret i onsdagens kamp gjorde sit
bedste, hvilket også resulterede i 5 stemmer til både
sportsdirektør Simon Schiølin og den debuterende målmand Nicolai
Lüdeking. De øvrige stemmer gik til Jesper Lybye med 3 stemmer og
Søren A med 1 stemme.
Holdet mod Aarhus 1900:
Lüdeking, "Mini", "Jaap Stam", Schiølin, Andersen, "Mik
Mak", Lybye, "Ungste KD", "Usche", Bang, J. Hansen -
Subs: Krølle Jensen, Rafn