Vores seneste besøg i Viby havde vi ikke gode minder med hjem
fra. Det var den dårligste kamp vi har spillet i mange år, så vi
var opsatte på at komme derfra med 3 points, trods en del nye folk
i truppen.
Selvom vi lagde bedst ud, var det hjemmeholdet der efter 6
minutter kom frem til den første afslutning. Det skulle dog være en
af de meget sjældne gange, vikarierende målmand Peter
Larsen skulle forholde sig til en afslutning mod mål i
kampen.
16 minutter inde i kampen fik vi udbytte af et tungt
spilovertag, da Martin Bøjer lagde et indlæg mod
forreste stolpe, som Kim Rafn kom først på og headede os i front
0-1. Målet var holdets ligamål nummer 800
i 301 kampe.
Den ene af vores to debutanter til aftenens kamp, Jesper
Søndergaard, var en konstant trussel mod Viby's mål. Hans
hurtige antridt og målsøgende stil, fik bragt ham i flere gode
situationer, hvor slutproduktet dog ikke stod helt til måls med
opspillet. Efter 27 minutters spil fik han afsluttet indenfor
rammen, men målmanden fik parreret skuddet, som dog endte for
fødderne af Janus Ravn, der sikkert scorede til
0-2.
Efter scoringen virkede hjemmeholdet til at gå lidt op i
limningen, og der var spor af negativitet i den interne
kommunikation. Med 3 minutter til pause kom fik vi af flere omgange
afsluttet mod mål, hvor Kim Rafn fik en ripost
blokeret af målmanden, men Janus Ravn var igen på
pletten til at prikke riposten i nettet til
0-3.
Det skulle blive endnu værre for Viby, da Mark
Boyles opsnapper en løs bold midt på hjemmeholdets
banehalvdel, og går direkte mod mål hvor han sikkert scorer til
0-4, bare 1 minut før
pausefløjt.
Vi fortsatte de gode takter fra starten af 2. halvleg. Efter 45
minutters spil får Peder Soelberg, efter lidt
småspil på kanten af feltet, sat sig igennem og kom til afslutning
fra kanten af det lille felt. Det resulterede i en sikker scoring
og en komfortabel føring på 0-5.
5 minutter senere blev Viby's bagerste kæde udstillet, da
Kim Rafn sendte Jesper
Søndergaard dybt, og i en friløber mod mål, loppede Jesper
bolden ind over en fremstormende målmand, i bedste Preben
Elkjær-stil (Belgien EM '84), og bragte os foran
0-6.
Med 10 minutter tilbage af kampen, havde Peter
Larsen fået nok af at lave ingenting i målet, og han
skiftede derfor med Brian Skaarup. Fra en mere
fremskudt position på banen, blev han, sammen med resten af folket
på- og omkring banen, vidne til endnu en scoring fra Jesper
Søndergaard efter 65 minutter. Denne gang opsnappede han
en løs bold på kanten af feltet, og sparkede den elegant ind i det
lange hjørne, og cementerede sejren med scoringen til
0-7.
Kampens spiller blev delt blandt 3 spillere. Jesper Søndergaard,
Mark Boyles og Peder Soelberg fik alle 3 stemmer, mens Janus Ravn
fik 2. Brian Skaarup og Martin Bøjer fik hver 1 stemme.
Truppen mod Viby:
Larsen
Klaus Rafn - Andersen - Skaarup
Ravn - Mylius - Solberg - "Mini" - Bøjer
Kim Rafn - Boyles
Bænken:
Søndergaard
Manden med planen:
"Store"
Medrejsende fanskare:
Otto Motzfeldt