Optakten til aftenens kamp var igen ikke opløftende. Masser af
skader og afbud af andre årsager betød, at vi igen måtte ud at låne
spillere uden for bruttotruppen. Vi var sågar nødsaget til at have
et par spillere med, som trak med småskader inden kampen, bare for
at kunne stille med fuld start 11'er.
Til trods for omstændighederne, med nye ansigter og spillere der
ikke var 100%, var vi boldstyrende fra kampens indledning, selvom
vi ikke formåede at skabe ret meget på den sidste tredjedel af
banen. Brabrand chokstartede med en scoring på kampens første
afslutning, da et indlæg fra højrekanten blev rettet af, og delvist
snød Morten Andersen i midterforsvaret, så den
rutinerede Brabrand angriber lige præcis kom foran Morten, og kunne
sparke bolden i nettaget fra tæt hold til
1-0.
Målet slog os heldigvis ikke ud, og småspillet fra egne rækker
fremad banen fungerede rigtig fint, men den sidste afgørende
aflevering sad ikke lige i skabet, og chancerne udeblev. Vi var
farligst på indkast og hjørnespark. Ét af de nye ansigter i
truppen, Søren "Bjergby" Skov kastede nogle meget
skarpe og meget lange indkast, som skabte lidt panik i feltet ved
flere lejligheder. Efter 16 minutter faldt en nedfaldsbold til
Martin Bøjer på kanten af feltet, og han sparkede
følt bolden i nettet til 1-1, helt ude
ved den ene stolpe.
Efter udligningen bølgede kampen lidt frem og tilbage, men
Brabrand begyndte stille og roligt at få et bedre tag på kampen, og
efter en lille halv times spil, fik de lidt tilfældigt en halv
chance 1-2 meter uden for feltet, hvor deres angriber helt upresset
sparkede bolden hårdt og præcist i nettet til
2-1. Lidt af en kold dukkert inden
pausen, for præcis som sidste uge mod Ugelbølle, følte vi, at vi
havde foræret 2 mål væk. Målet blev scoret på hjemmeholdets bare 3.
afslutning i kampen.
2. halvleg blev en rodet affære fra vores side. Vi holdt fast i
småspillet op ad banen, men Brabrands pres fungerede meget bedre,
og vi blev bremset hurtigere. Selv når vi lykkedes med at spille os
ud af det høje pres, havde vi store problemer med at skabe
chancerne og få et ordentlig slutprodukt på de få muligheder vi kom
frem til.
De indkast vi havde været så farlige på i 1. halvleg, blev et
problem for os i 2. halvleg. Vi fik ikke samlet 2. boldene op, men
blev i stedet fanget på omstillinger. Kort inde i halvlegen blev
netop sådan en omstilling omsat til mål, da Brabrand bragte sig
forna 3-1.
Det var på daværende tidspunkt svært at se hvor vores comeback
skulle komme fra, men med 15 minutter tilbage af kampen, lykkedes
det os at holde fast i bolden efter et langt indkast, og
Morten Andersen kombinerede smart med
Søren "Bjergby" Skov inde i feltet, hvor
sidstnævnte sparkede bolden i nettet med appel ved nærmeste stolpe.
Reduceringen til 3-2 gav kortvarigt håb
om points, men vores spil blev kun mere roddet efterhånden som
trætheden satte ind.
Hjemmeholdet fik scoret til 4-2 inden
slutfløjt, men kunne ret beset have scoret flere mål, med lidt mere
held i de afgørende situationer. Vi kom ikke i nærheden af at score
yderligere i kampen, som endte med endnu en skuffelse, efter endnu
en uge med mange afbud.
Vi har ikke vundet 8 kampe i træk i skrivende stund, hvilket
blot er 1 kamp fra at tangere en kedelig rekord fra 2014 sæsonen.
Forhåbentlig kan vi slutte sæsonen ordentlig af på hjemmebane næste
uge, hvor modstanderen igen er Brabrand.
Efter kampen blev debutant Søren "Bjergby" Skov
kåret som kampens bedste med 6 af 13 stemmer. De øvrige stemmer
blev fordelt på Peter Breiner (2), Morten
Andersen (2), Klaus Rafn (1), Kim
Rafn (1) og Jesper "Store" Søndergaard
(1)
Truppen mod Brabrand:
"Smørhånd" - Gleerup - Breiner - Andersen - "Mik Mak" -
Bøjer - Soelberg - Klaus Rafn - Møller - "Bjergby" - Kim Rafn -
"Store" - "Mini"
Cheftræner: "Store"