Det var et afbudsramt hold der stillede til start i den vigtige
udekamp mod Skanderborg. Vores hidtidige to opgør mod Skanderborg
(begge på hjemmebane) var endt med en sejr og en uafgjort, så
chancerne for at tage alle 3 vigtige points så
umiddelbart gode ud, specielt set i lyset af den stime på 9 kampe i
træk uden nederlag vi tog med os til Skanderborg.
Vi var nødsaget til at starte kampen uden en reel midterforvar
på banen. Pga. et sent afbud og Morten "Jaap Stam" Søndergaard der
var forsinket ift. kampstart, måtte Martin Bille og Klaus Rafn
(begge normalt centrale midtbanespillere) tage opgaven i
midterforsvaret fra start.
Vi var presset helt i bund fra kampens start. Samarbejdet mellem
midtbane og forsvar fungerede ikke optimalt i kampens indledende
fase, og vi lykkedes ikke med at kombinere bolden op ad banen.
MÅL! 1-0
Efter bare 3 minutter spil gik det galt. Et frispark fra midten af
banen dumpede ned i rummet mellem forsvar og målmand, hvor en
Skanderborg spiller helt umarkeret kunne heade bolden i mål til
1-0. Chokstart på kampen, og ikke opløftende for de usikre
forsvar.
Efter scoringen lykkedes vi bedre med at komme op mod
Skanderborgs mål, dog uden at blive farlige. Skanderborg var
derimod evigt nærgående med deres hurtige folk i angrebet, der
udnyttede vores uprøvede forsvar.
MÅL! 2-0
Skidt blev værre efter bare 15 minutters spil. En lang bold slået
fra Skanderborgs egen halvdel, hen over hovedet på forsvaret, blev
unødig farlig da forsvaret blev overløbet, og en helt fri angriber
scorede sikkert til 2-0 bag en sagesløs Jesper "Smørhånd" Kjærskov,
som på daværende tidspunkt ikke så ud til at skulle komme til at
nyde sin jubilæumskamp nummer 100 denne aften.
Spillemæssigt var kampen lige gennem hele første halvleg,
men Skanderborg var stadig væsentlig mere nærgående på den
sidste tredjedel af banen, bl.a. pga. mere speed i benene hos
Skanderborg, og for lidt fysik i nærkampene fra vores side. I den
anden ende blev det kun til få halve chancer, som blev stoppet
effektivt at et godt af Skanderborgs forsvarer.
MÅL! 2-1
Efter en halv times spil fik vi endelig overspillet Skanderborgs
forsvar. Søren Andersen fandt Jacob Hansen med en lang
aflevering hen over forsvaret, og han kvitterede med en
sikker reducering til 1-2.
CHANCE!
Bare få minutter efter reduceringen kom vi igen tæt på at score. En
god bold ind i feltet blev i første omgang stoppet af forsvaret,
men et svagt udspark af målmanden blev opsnappet af Kim Rafn,
som hurtigt fandt Hansen inde i feltet. Hansen forsøgte
en afslutning med ydersiden mod fjerneste stolpe, men bolden
gik lige forbi.
CHANCE!
Minuttet efter var det så ved at gå galt i den anden ende. Offside
fælden kiksede på endnu en lang aflevering, og Skanderborg havde
pludselig to mand helt fri mod mål. Heldigvis stod afslutningen
ikke mål med afleveringen, og bolden blev sendt forbi mål.
CHANCE!
Halvlegen sluttede med endnu en stor chance til os. Makkerparret
Jacob Hansen og Søren Andersen var ved at give os en udligning kort
før halvleg, da Hansen fik en god aflevering fra Søren på kanten af
det lille felt, men afslutningen endte i desværre
i sidenettet, og vi måtte gå til pause bagud 2-1.
2. Halvleg
Vi startede 2. Halvleg bedst, og havde godt styr på
opspillet samt et godt pres på Skanderborgs opspil. Vi fik
spillet bolden ind i feltet flere gange i starten af halvlegen, men
blev aldrig rigtig helt farlige.
Halvvejs gennem halvlegen begyndte Skanderborg igen at presse
på, og vi var heldige ved et par situationer der burde have
givet mål, men en vaks 100 kamps jubilar "Smørhånd" stod en
fantastisk 2. halvleg, og holdte os inde i kampen med flere gode
redninger i denne fase.
MÅL! 2-2
Efter 50 minutters spil kom den forløsende udligning. Ulrik "Usche"
Lind fik presset bolden fra Skanderborg på
venstrekanten, hvor Søren A. tog bolden og smed
en præcis aflevering ind til Bang på kanten af feltet, som han
lobbede i nettet til 2-2.
CHANCE!
Udligningen tog et kort øjeblik toppen af Skanderborgs spilovertag,
og med knap 10 minutter tilbage af kampen blev Kim Rafn
sendt nedad højrekanten med en lang aflevering. Han slog en
lang bold på tværs af feltet, som endte hos Jacob Hansen. Han
tog en dribling ind i banen sendte bolden tæt forbi mål.
MÅL! 2-3
Med bare 7 minutter tilbage af kampen forsvandt spillelysten helt
fra Skanderborg spillerne, da Morten Bang scorede til 2-3, og
dermed fuldendte et fantastisk comeback. Kasper "Poppe" Andersen
fandt Bang på kanten af feltet. Han tog et par træk ind i banen og
afsluttede hårdt mod forreste stolpe, hvor målmanden ikke nåede ud.
En vigtig scoring sent i kampen, som skulle vise sig at være den
sidste og afgørende scoring denne aften. Vi var faktisk tættere på
2-4 end Skanderborg var på udligningen mod slutningen, så ingen
tvivl om at det havde været et hårdt slag for dem at måtte smide en
sikker sejr på den måde.
Fortjent eller ej. Vi vandt kampen og de 3 yderst vigtige
points, der gør at vi stadig lever i jagten på Børge Steensens
Vandrepokal. Set over hele kampen havde Skanderborg de største
chancer, men en stor fælles indsats med fight og engagement i de
sidste 40 minutter af kampen blev afgørende for udfaldet, og på den
baggrund er sejren ikke helt ufortjent.
Efter kampen kunne "Smørhånd" fejre både 100 kamps jubilæum og
udnævnelsen til kampens bedste spiller. Det mange
vigtige indgreb specielt i 2. halvleg blev takseret til stemmer fra
4 holdkammerater, mens "Jaap Stam" fik 3 stemmer for hans rolle ved
stabiliseringen af forsvaret da han blev skiftet ind efter 20
minutters spil. De øvrige stemmer gik til "Poppe", Bille og Mads
Thorsen med hver 2 stemmer, mens "Usche" og Bang fik en stemme hver
til regnskabet.
Næste kamp er hjemme mod Skødstrup den 18. september klokken
18.00 på kunstgræsbanen ved HH Hallen.
Truppen mod Skanderborg (4-4-2):
"Smørhånd" - "Mik Mak", Bille, Klaus Rafn, Mads Thorsen -
Salling-Thomsen, "Poppe", Søren A., Bang - Hansen, Kim Rafn
Bænken:
"Jaap Stam" og "Usche"
?Bang 1
?Thorsen 2
?Usche 1
?Bille 2
?Smør 4
?Leif
?Hansen
?Stam 3
?Klaus
?Kim
?Søren
?Mik
?Kalle
?Poppe 2
?Store